Hvad er et iværksætterselskab (IVS)?

Iværksætterselskabet (IVS) - en selskabsvariant af anpartsselskabet



Hvad er et iværksætterselskab (IVS)?
Lovgiver har siden den 1. januar 2014 gjort det mere attraktivt at stifte et selskab ved at indføre en ny selskabsvariant, iværksætterselskabet. Denne selskabsvariant har forkortelsen IVS og formålet med IVS’et er at skabe gunstigere selskabsretlige vilkår for iværksættere. Med iværksætterselskabet er det næsten omkostningsfrit at komme i gang med at udleve drømmen som selvstændig.

Grundlæggende er iværksætterselskabet egentlig bare en selskabsvariant underlagt de samme regler som anpartsselskabet blot med et lavere kapitalkrav. Det lyder selvfølgelig for godt til at være sandt, og derfor er der lavet en særregel kun for iværksætterselskaber, som indfører en opsparingsmodel. Opsparingsmodellen tilsigter, at man som iværksætter får mulighed for og ser fordele ved at omregistrere selskabet til et anpartsselskab over tid.

Nedenfor gennemgås de forhold, man særligt skal være opmærksom på, inden man registrerer et IVS.

Opret dit iværksætterselskab her - klik her

Kapitalindskud
Det pragtfulde ved iværksætterselskabet er, at selskabsvarianten giver mulighed for at turde tænke store og risikofyldte tanker, da hæftelsen er begrænset, (se mere herom: Personlig eller begrænset hæftelse?) og hæftelsen kan dermed begrænse sig til et indskud på 1 kr. Den begrænsede hæftelse skal ses i lyset af, at selskabet er underlagt de samme rettigheder og pligter som anpartsselskabet. Det er altså på vegne af selskabet, at aftalerne indgås, og dermed selskabet, som hæfter for forpligtelserne, der medfølger af aftalerne. Ejeren af iværksætterselskabet skal derfor ikke hæfte for mere end 1 kr., så længe selskabskapitalen er på 1 kr. Anpartsselskabet kræver et kapitalindskud på 50.000 kr., og dermed et betydeligt større greb i lommen, hvorfor et iværksætterselskab bliver særligt attraktivt for den, der ikke har 50.000 kr. at indskyde i drømmen som selvstædig.

Går du med en ’big business’ i ærmet er det fristende at springe lige ud i det, men før du springer ud i det, skal du vide mere om særreglen ved iværksætterselskabet.

Opsparingsmodellen: 25 %-reglen
Opsparingsmodellen kan på mange måder ses som en kompensation for, at iværksættere føler det fristende at springe ud i højrisiko-forretningsprojekter på grund af den begrænsede hæftelse og dermed uden betydelig personlig risiko. Særreglen skal derfor ses som en regel, der skal give incitament til at omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab over tid, selvom dette er en valgfri handling.

I praksis fungerer det sådan, at man er forpligtet til at henlægge en del af sit overskud hvert år til en bunden reserve, dvs. til opsparing i selskabet. Forklaringen på 25 %-reglen er, at man er forpligtet til at opspare minimum 25 % af sit overskud hvert år, indtil man når en opsparing tilsvarende kapitalindskuddet for anpartsselskabet på 50.000 kr. Skulle situationen være den, at overskuddet slet ikke er tilstede, skal man ikke spare op.

Samtidig er det gældende, at man ikke kan udlodde udbytte eller udbetale løn til sig selv eller til eventuelle ansatte, førend kapitalindskuddet overstiger 50.000 kr., hvilket er definitionen på den bundne reserve.

Stift et iværksætterselskab nu - klik her

Udfordringer ved iværksætterselskabet
Et iværksætterselskab bærer altså præg af, at iværksætteren ønsker at drive virksomhed i selskabsform, og at iværksætteren ikke har den fornødne kapital at indskyde til opstart af et anpartsselskab.

Ulempen ved at stifte et iværksætterselskab er, at et IVS indirekte sender signaler om ejerens kreditværdihed. Det vil som oftest kræve kapital at komme i gang med en god forretningsidé, hvorfor lån eller en god aftale på en kassekredit hos et pengeinstitut kan være nødvendigt. Pengeinstitutterne lever af, at låntagerne tilbagebetaler det lånte beløb plus renter og er derfor meget interesserede i en form for sikkerhedsstillelse fra låntagers side. Pengeinstituttet vil kræve, at der stilles personlig kaution, og dermed falder hele humlen omkring den begrænsede hæftelse til jorden, da ejeren i dette tilfælde forpligter sig selv til at hæfte personligt. Skal iværksætteren bruge fremmedkapital til at finansiere sin forretningsidé, er IVS’et ikke en attraktiv selskabsvariant, dels på grund af IVS’ets signalement om ejerens kreditværdighed, og dels hvis ejeren ikke kan stille sikkerhed for sit lån og sin forretning.

Er tanken blot at prøve kræfter med iværksætterlivet, skal man som sagt være opmærksom på opsparingsmodellen, da der ikke kan tages penge ud af virksomheden ved udlodning af udbytte eller udbetaling af løn til sig selv af overskuddet, før kapitalen når beløbsgrænsen på 50.000 kr.

Foruden ovenstående skal man være opmærksom på, at iværksætterselskabet kræver en anelse mere papirarbejde end en enkeltmandvirksomhed. Dette grundet de formelle ting, der skal være i orden som følge af, at iværksætterselskabet er underlagt de samme regler som anpartsselskabet. Stiftelsen af selve selskabet kræver derfor også det samme som anpartsselskabet, hvor følgende dokumenter som minimum er påkrævet:

- Selskabsblanket
- Stiftelsesdokument
- Vedtægter
- Dokumentation på kapitalindskud

Kapitalindskuddet er valgfrit inden for intervallet 1 kr. til 49.999 kr., og skal betales kontant. Det er muligt at vedlægge en egen-erklæring som dokumentation for kapitalindskuddet på et indskud op til 25.000 kr. Er indskuddet derover, skal dokumentation ske på anden måde. Der er her forskellige valgmuligheder, men en måde kunne være, at banken bekræfter, at den valgte selskabskapital er indskudt på virksomhedens bankkonto. Bemærk endvidere, at der skal aflægges og indberettes årsrapport til erhvervsstyrelsen, indberettes selskabsselvangivelse til SKAT og føres ejerbog.

Endeligt skal man være opmærksom på en 2 ugers frist for anmeldelsen af selskabet med alle påkrævede dokumenter. Fristen løber fra den dato, hvor stiftelsesdokumentet er underskrevet.

Opret et iværksætterselskab nu - klik her

2 år, 9 måneder siden af Thomas Langkilde Kjær